Home › Dokumente › Münzmeister Henrik › Quellen V
Danish documents concerning Henrik Dringenberg, delivered by Bent Jørgensen (København) – find his mail address in the pre-notice, please.
Samlet af beka@mail.tele.dk dette skal der stå der som dette sendes vider.
28 jun 2004 Familie
------------------------------------------------------------------------------
Mand: Henrich Dringenberg #82374
------------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------------------------
Hustru: Abele #82877
Viet: i:
------------------------------------------------------------------------------
Født: omkr. 1415 i:
Død: omkr. 1501 i:
Far:
Mor:
------------------------------------------------------------------------------
F Barn 1 Hille Henriksdatter Dringenberg #83870
Født: omkr. 1440 i: Malmø
Død: i:
Boede Malmø Stilling Gift med Dauidh Hack
Fra Bøgerne: Danmarks Breve fra Middelalderen Udgived af William Christensen 1932
Den 3 Oktober 1495 - Jeg Hille Henricksdotter, Hr. Dauidh Hacks Efterleverske, har solgt til et Genkøb hæderlig og ærlig Md. Henrick Dringenbergh for 200 rinske Gylden gode af Guld og ved deres fulde Vægt, som en Købmand kan gøre en anden fuldt med, som han havde mine "clenodia" i Pant for, en min Gaard i Fieletzløff i Skane i Oxie H. i Glostroppe S. (Peer Laurensøn, 4 Pd. Byg, Høns, Gaas og Lam) med saadanne Vilkaar, at jeg skal Fuldmagt have forskrevne Gaard igen at købe for 200 rinske Gylden. Afvindes Gaarden H. D., tilbinder jeg mig saa god en Gaard eller saadan en Snm Guld igen at give inden 6 "ugne dagh" derefter. Og naar Gaarden skal igenkøbes, skal Landgildet følge Hovedsummen. Medb. af flere gode Mænd Oleff Da 2 min Broder, Greers Jepssøn 3 i Thorderwp, Clawes Loduigsøn i Toggerwp og JepThrwdzsøn i Acerstrop. Datum Malmøgis in profesto Ffrancisci. Perg. med [5] Segl: 2. Lxlix 46; 3. Lxxxvii 9 (Ulfstand). Henrik Dringenbergs Arkiv (RA.). LDipl. [7982
------------------------------------------------------------------------------
M Barn 2 Johan Henrichsen Dringenberg #82376
Født: omkr. 1446 i: Malmø
Død: omkr. 1518 i: Malmø
Boede Malmø Stilling Sognepræst
Mester, præst. i S:t Petri 1497- 15707. Kilde Tor Flensmarck Ifl: Erik Person
side 98 skulde han være død inden 15199,se bogen i biblioteket kopi Nr.36.
Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: II Side: 176 Nummer: 192
192. 22 Feb. 1501. Johan Dringenberg, Præst i Malmø, giver til et Kapel i Malmø sin Gaard i Kjøbenhavn tværs over for Helliggejsthus. Alle men thette breff see eller høræ læssæ helser jack mester Johan Dringenbergh, sogneprest tiil sancti Pedhers kirke i Malmøgh, ewinnelighe met gudh, kwngørende alle neruerendhæ och kommeskullendæ, ath jack met myn kære sisthers samticke ock willie ackther ath fwndheræ och sticthe och nw meth thette mith offne breff fwnderer oc stickther eth altare vthi myn kere fadhers capell her j Malmøgh gudh tiil loff meth alle sine helligen, for mynæ forelders syæle, myn syæl oc alle cristen syælæ tiil row och hwylæ, tiil hwilketh altare jack giffuer myn gard, som jack haffuer vthi Køffuenhaffn, liggendes twerth offuer fran Helligestis ibidem, meth alle synæ retthe tiilhørelsæ i lengd och vthi brede tiil gadhen ock jnne vthi gardhen, offuen til ock nedhen tiil meth alle kellere, ther ere vndher, tiil ock meth all syn retthe grwnd, fwndatz ock tiilhørelsæ osv. meth saadannæ artickle och vilkoor, som her nw effther følver. Først ath ther skall syæs messer ock gwdss thienisthe fore samme altare for myn, vore fadhers ock modhers syælle, myn syæl ock for alle cristne syæle aff then renthe ock landgildhæ, som affgaar aff forscrefne gard i Køffuenhaffn. Item skaal ock mynæ arwinghe samme altare forestaa, forsware ock forlænæ presther eller ock capellanæ tiil samme altare effther there villiæ, jmedhen nogher er leffwendes vthy myn slecth, ock naar thet saa er ath alle slecthinghenne vthi myn slecth aff thennæ werdhen ere dødhæ, thaa skal forscrefne altare meth forscrefne gard i Køffuenhaffn strax komme tiil ærkebiskopen och capittiil vthi Lund thet sidhen ath foresee, forsware ock vedh syn velmacth ath holdhæ meth gudsthieniste tiil ewiicth tiidh osv. Til vitterlighed Andhers Jensson, Peyther Hohhws, burghemesteræ her i Malmøge, oc Jes Mikelsson, radman sammestetz. Datum Malmogis anno domini millesimo quingentesimo primo die beati Petri ad cathedram. Seglene fattes. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. II s.176
< Forrige . Indhold . Næste >
Opdateret: 21.05.2003 (c) eremit.dk 2002 . jms@eremit.dk Sidens top
------------------------------------------------------------------------------
F Barn 3 Engela Henriksen Dringenberg #82713
Født: omkr. 1448 i: Malmø
Død: omkr. 1500 i: Malmø
Boede Malmø 1501 Stilling
det ser lidt mærkeligt ud at alle 3 søskende dør i 1522 men det står i
Tor Flensmarck´s bog side 98
Erik Person omtaler hende ikke på side 98, han har kun to børn
------------------------------------------------------------------------------
F Barn 4 Dorothea Henrichsdatter Dringenberg #82375
Født: omkr. 1450 i: Malmø
Død: omkr. 1517 i: Malmø
Boede Malmø Stilling
Ægtefælle: Jep Jensen #82391 f. omkr, 1425 d. 22 apr 1494
Viet: i:
Ægtefælle: Axel Tellefssøn #82377 f. omkr. 1455 d. omkr. 1511
Viet: omkr. 1494 i:
Om dem vides der ikke meget om dem ud over, at de boede på Gården i Malmø. Det vides hverken, hvornår Axel Tellefssøn døde eller hvornår Dorthea Dringelberg indgik sit andet ægteskab med Jep Jensen. De er omtalt i Danske Adelige Sigiller side 47 hvor hendes skjold havde 3 Rosen, (undertekst 1511 Juli 22 Maribo Kloster Arkiv) Måske er hun kommet til Maribo Kloster efter hans død. Den 8 November samme år forærede hun en gylden krone og andre guldsmykker til Vor Frue i København. Betingelserne for opbevaringen af denne gave bekræftes på hendes Svigerdatter Kirstines vegne af to Rådmænd i København den 17 Oktober 1530. Ifl: Erik Person er hun død før 1519, se side 98, Kopi ligger i Biblioteket Kopi Nr.36.
Afskreft fra William Christensen Bog, Missiver fra Kongerne Chr.I´s og Hans´s Tid,side 343 Den 3-2-1512 Biskop Johan Jepssøn (Ravensberg) af Roskilde tilskriver Kong Hans om sit Pengemellemværende med den gamle Møntmesters Datter (sagtens Henrik Dringenbergs Datter Dorothea),bl.a. i Anledning af de Klenodier,som Brevskriveren, da han var i England på Kongens Vegne, pantsatte hendes nu afdøde Fader, beder Kongen om at hjælpe ham til at få Klenodierne igen, for at han kan tilbagelevere Ejerne dem, skriver om en Transaktion, han i Anledning af Klenodierne har foretaget med Fru Margrethe (?.Axelsdatter Brahe, Erik Jenssøn Ugerups Hustru), og beder om i nogen Tid at måtte beholde Kongens Læge Mester Bertram, der har lovet at helbrede ham for han Sygedom. (Papir med Spor af 1 brevlukkende Segl. Indk.Br.t.Kanc. Trykt: Danske Mag. 4,R.II 330 Nr.3 Reg.¤9770).
Fra Bøgerne: Danmarks Breve fra Middelalderen Udgivet af William Christensen 1932
Apr. 22.1494.Dorothea Henricksdotther, Jep Jenssøns Enke, giver Mariebo Kloster Gaarden Tylisse i Lalandh mod Gudstjeneste. [a Orig. paa Papir. a Maribo Kl. Arkiv; ÆA. III. 274 Nr. 273 (ikke specificeret); a1749 i Sorø Akademis Arkiva.] Afskr. af Langebek 1749: LDipl. Weibull, Dipl. dioec. Lund. V.222. [7634 a-a) Saaledes Afskriften.
Den 22 Juli 1511.- Dorothea Henricssdatter, Jep Jensen Efterleverske i Malmøø, bepligter sig til at antvorde Mariebo Klosier alle de gamle Ejendomsbreve, som hun har paa Tilitzegardh, hvorpaa Klostret har hendes Ejendomsbrev. Papir med 1 Segl paatrykt forneden: Fxliii 2 (Dringenberg) Maribo Kl. Arkiv; a1750 i Sorø Akademis Arkiva (RA. Maribo Kl. Arkiv). A. Kall Rasmussen, Musse Herred /.112. [11869 a-a) Saaledes LDipl.
Nov. 9 (eli. 10) 1511. Jeg Dorotbe, Henriick Dringenbergs Datter, Axell Tiitloffsøns Efterleverske, giver og skøder til Hr. Birges Ærkebiskop i Lundt Kapel, som ban nu "stigtedt har i "krafftt, en min Gaard i Lundby (Jehanne, 1 Pd. Byg og 1 Skill. Grot), hvilken Gaard jeg giver til forskrevne Kapel for min Sjæl, min Faders Sjæl og alle kristne Sjæle og de Hovedbreve alle, som derpaa lyder. Jeg har ladet hænge mit Indsegl for dette Brev; medb. af hæderlige Mænd Mester Staffenn Dringenberg min Frænde og Petber Hollthuss Borgernester i Mallmø, Henrick Dringenberg min Frænde og Mattes Haffre "borgber" ibid. Datum Malmogis in profesto Martini pontificis. [Orig. amed 5 Segla. Senere til Lunde Kapitels Arkiv; anført Specifikation, Lunde Domkirke Nr.441 og SvRA. E 102 a, Sextern 7, Nr. 126 og Sextern 17, Nr. 81.] Afskr. fra c. 1550: AM. Fol. 293 BI. 50 a. Afskrifter herefter: LDipl.; Ny kgl. Saml. Fol. 726 S.171. - Hertil 7770, idet der i Afskrifterne af nærværende Brev i Stedet for Lundby skal læses Hindby; j fr. Suhms Saml. J. 3. H. S.36. [11953 a-a) Således SvRA. E 102 s, Sextern 17, Nr. 81.
Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 323 312. 8 Nov. 1511. Dorothea Henrik Dringenbergs Datter af Malmø giver Vor Frue i Kjøbenhavn et Seppel (en gylden Krone) og andre Guldsmykker, for at hun skal bede for hendes og hendes Slægtninges Sjæle til sin kjære Søn. Jeg Dorothea Henrick Dryngenbergs 1)dotther gør witerligh for alle, ath jeg met myn fri willie och wdj myn welmacht gifuer wor Fruwe wdi Københaffn eth seppel, som jeg køpte wdaff Bertelt Halle, och giffuer jeg Worfrwe wdj same Københaffn myt gwlt cors oc twene gultkedher och halfftrysyns tuwe gultrynge, ath hun bedher for meg till syn kere søn, for megh och alle myne kere slechtinge siele, och the gode herre wdj Københaffns capittel och bedhe for mech och for alle christnesiele. Ath thette er myn ganze begere och fulkommelige willie, thet sandher jeg och met myt incegel, til witnesbyrd giffuet wdj Malmø vppa sancti Wilhadj dag, anno domini millesimo quingentesimo vndecimo. Orig. paa Papir i Konsist. Arkiv med Spor af Segl. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 141. __________ 1) Henrik Dringenberg var Myntmester i Malmø, Dorothea Dringenberg var gift med Axel Tellefsen. Se Suhms Saml. 1 D. III. 24. 36. IV s.323
Opdateret: man mar 17 19:15:08 CET 2003 (c) eremit.dk 2003 . jms@eremit.dk Sidens top
Fra Bogen: Missiver fra Kongerne Christiern den I´s og Hans´s Tid Udgivet ved William Christensen. Bind 2 side 343 1512 Febr. 3. Hjorthotm. Bisp Johan Jepssøn (Ravensberg) af Roskilde tilskriver Kong Hans om sit Pengemellemværende med den gamle Møntmesters Datter (sagtens Henrik Dringenbergs Datter Dorothea), bl. a. i Anledning af de Klenodier, som Brevskriveren, da han var i England på Kongens Vegne, pantsatte hendes nu afdøde Fader, beder Kongen om at hjælpe ham til at få Klenodierne igen, for at han kan tilbagelevere Ejerne dem, skriver om en Transaktion, han i Anledning af Klenodierne har foretaget med Fru Margrethe ('1 Axelsdatter Brahe, Erik Jenssøn Ugerups Hustru), og beder om i nogen Tid at måtte beholde Kongens Læge Mester Bertram, der har lovet at helbrede ham for hans Sygdom. Papir med Spor af 1 brevlukkende Segl. Indk. Br. t. Danske Kane. Trykt: Danske Mag. 4. R. II. 330 Nr. 3. Reg. *9770.
Exeellentissimo principi ae potentissimo domino, domino Johanni Dei gracia Dacie, Silede, Noruegie, Sclauorum Gottorumque regi, duci Sle_uicensi, Holsacie, Stormarie et Dytmertie, eomiti in Oldenborg et Delmenhorst, domino meD metuendissimo.Ether nades hogmeetighed myn ydmige plictuge vnnerdanige oe tro æ tiæneste altid kerligen forsendt mett Gud. Kiere nadige herræ, som eder nade wel vittherligt ær, at jeg tilforn haffuer ladet verffuet til eder om thii pantt oe clenodiæ, som iben gamble myntæmæstere haffde aff megh, oe jeg vdsætthe, iben tid jeg war i Ængeland pore eders nades vegnæ, oe teess forwden lontæ jeg syden ie rinske gillen aff hannom, tha werdes at wide, at jeg war effter hans død offuer regenseab mel hans datther om samme panth, oe hue s theraff betalet bleff, drages meg ieke tiil mynnæ. Sammeledis lod jeg oe siden doetor Peder, mester Jens Biltzæmand oe her Cristoffær side offuer regenseab mett hennæ pore mynDe vegnæ om forne clenodiæ, sno at jeg wed, at ther ær fuldt betalet aff, oe formoder jeg, at thet ær ieke vden iiije marc, som igen stander, bade fore clenodlæ oe breffuenæ, oe formoder jeg, at ther findes therres egil regi stær boss forne clenodiæ poæ bues. som betalet ær theraff. Kiere nadige herræ, tha som eder oe vittherligt ær, at jeg ligger stedzæ wed myn soættæseng, oe wille jeg nødigt bortdøø, før thii finge therres igen, som vndsættæ meg mel samme panth, oe Gud kænne, at jeg ieke vdsettæ them fore myn egen sehildh, men i eders nades verffue o_ tiænnestæ, beder jeg eder flade ydmigeligen, at i vele wære hervti fortænekt, sno at jeg kunnæ fange forne clenodiæ igenn oe antuorde huær sy t igen, som eders doetor mester Bertrwm oe thenue myn eapellan mester Nielss eders flade ydermere poæ mynDe vegnæ therom berettæ kwnnæ. Kiere nadige herræ, jeg haffuer taledt mett ffrw Margretæ sno, at hun haffuer wpladet thet panth, hwn haffuer vti Y slæde, som løber iiiic marc) fore samme cleuodiæ; bues forne Øtzstæde panth mere løber en myn gieid, tha hobe s meg tiil eder flade, at i gøre _eg fullæst therfore, thii at jeg seall giøre ffrw Margretæ ther fwllest fore. Kiere nadige herræ, forne eders doetor mester Bertrwm trøster seg til oe haffuer loffueth at hielpe meg aff thenne store siwge oe kranekhed, som jeg nw haffuer; thii beder jeg ydmigeligeu, at i wele verdes at tilstæde fore myn fattige tienuæste schild, at han mottæ bliffue boss meg tiill nogen tyd, thet længstæ eder flade hannom ombære kan. Kenne Gud almeetigste, jeg leffde gernæ en lenger oe beydra mynDe synder oe flest Gudz hielp giøre noget godt ydermere, en jeg hertil gjort haffuer. Verdes eder flade vti forne mynDe verffue gunsteligen fortænek at wære; thet vil jeg altid ydmiligen fortiænnæ. Eder nades statt, siell oe Iiiff Gud oe saneto Lucio befallinde. Ex Hiortholm ipso die Blasii martiris anno etc. xii.Ether nades ydmige tiennære oe tro eapellann Johann Jeip_, biseop vti Rosehillæ.
Dorthea døde omkr. 1519. Hun og Axel havde to Sønner. Henrich som fik Gården i Malmø og blev den, der førte slægten videre - Steffen døde omkr. 1533, han blev værge for Kapellet i Malmø efter Morbroren, men ellers havde sit virke som Præst ved Domkirken i Lund. I 1532 var han som "apostolica notarius publicus" pennefører ved valget af Torben Bille til Ærkebiskop (1532-1536), meget papistisk, fængslet som en af de første efter Greven Fejde, da Aage Sparre resignerede.
Den 31 Juli 1737 førte brorsønnen Peder Dringelberg og Øland Gjødesen en sag til doms ved Herredagen om arven efter ham. Heraf ser vi, at Dorothea Dringelberg og Axel Tellefsem også havde to døtre. Nemlig Margrethe gift med Rådmand i Køln Peder Flomme og en afdøde datter, som havde været gift med Claus. Deres barn , Anne var nu gift med Ovennævnte Øland Gjødesen. Dommen var meget lempelig, idet hver fik lov at behold det, de hver især allerede havde, men svær for dem, der ville have mere.
------------------------------------------------------------------------------
M Barn 5 Hans Henriksen Dringenberg #82878
Født: omkr. 1453 i:
Død: i:
Boede Ålborg Stilling Møntmester
Der er nævnt en Møntmester i Ålborg som skulde være fra København, men som det ses er man ikke helt enige.
Johan D. Møntmester i Ålborg under kong Hans "Sorterup i "Fortegnelse over Generalmajor v. Krebers Mynt- og Medaillesamling (Kbh. 1841) s. 103 antager, at mester Johan D., der nævnes som møntmester i Aalborg 1501 i gildeskråen for Guds Legems gilde, var identisk med Henrik Dringenbergs søn Hans. Dette gentages af Hauberg 1886 s. 188, af Jørgensen 1888 s. 23 og af Østergaard 1944 s. 296; men som påvist af Person 1930 s. 91 er dette urigtigt. Hans Dringenberg, som var død før 1519, var præst i Malmø og kannik i Lund. - Møntergården i Aalborg ejedes 1506 af Helligåndsklostret, da det bortmageskiftede den til Guds Legems laug. (Otto Smith: Aalborg. Vandringer i den gamle Limfjordsby (Kbh. 1931) s. 114)" (Galster: Unionstidens Udmøntninger side 95 note 89)
Litteratur: ? Galster, Georg: Unionstidens Udmøntninger, København 1972 side 23 og side 95 note 89. ? Person, Erik: Myntmästerna i Malmö 1444-1512. I: NFM XII okt. 1930 side 85-90
Tilbage til Danmarks Mønter
Norske Hvide fra Kong Hans af Axel Ernst (her er kun meget lidt med resten ligger i Kopi Nr.35 men handler ikke om Dringnberg) Med hvor megen Omhu H. H. Schou's fortjenstfulde "Beskrivelse af danske og norske Mønter" (Khn. 1926) end er udarbejdet, har det ikke kunnet undgaas, at der senere er fremkommet en og anden Mønt, som ikke var ham tilgængelig under Værkets Udarbejdelse. Anmærkninger: * (1) "Nogle hidtil ukjendte norske Mønter fra Middelalderen", trykt i Chria. Vidensk. Selskabs Forhandlinger, 1878 Nr. 10; ogsaa i tysk Oversættelse i Numismat. sphrag. Anzeiger. 12. Jahrg., Hannover, 30. Januar 1881, p. 1-4. Et andet Exemplar af den her publicerede Skilling fra Bergen (Schou u. A. Nr.92, C. T. Jørgensen: Danske Mønter 1448-1888, Nr. 12) findes i L. E. Bruuns Samling Nr.9222 fra Guildal 72. * (1a) Medens G. T. Jørgensen, l. c. p. 23, kun nævner en Møntmester "Johan D., uden Tvivl Hans Dringenberg fra Kjøbenhavn" som Møntmester i Aalborg 1501, anfører Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis, series secunda, 5. Bind (1497-1504), Khn. 1933, under Nr. 8406 "Hans Mitzsener", Møntmester i "Alborgh" som Medbesegler af et i Aalborg den 3/6 1497 udstedt Dokument. * (2) At Kong Hans' Hvide dog ogsaa
1
Aalborg som møntsted af Svend B. Olesen Brugen af mønter som omsætningsmiddel menes opstået i Lydien i Lilleasien så tidligt som år 700 f. Kr. Herfra bredte kendskabet sig både mod øst og vest. I de klassiske lande Grækenland og Romerriget udviklede mønterne sig til rene kunstværker. Ordet mønt kommer af den romerske gudinde Junos tilnavn Moneta. I eller ved hendes templer fandtes de romerske møntværksteder. Romerske mønter kom til Danmark allerede i oldtiden og kendes i stort tal fra jordfund. De blev her i landet anvendt som smykker og amuletter. Da Romerriget gik til grunde, ophørte udmøntningen af de gode mønter, men kendskabet til fremstillingen bredte sig til aftagerlandene. Blandt disse Karl den Stores, hvis mønter blev eftergjort i Hedeby. I 900-tallet strømmede et stort antal arabiske - kufiske - mønter til Danmark. De kom som betaling for rav, pelsværk og kvinder, der var i høj kurs på markedet i Bagdad. Først med vikingetidens togter til England fik danskerne et virkeligt kendskab til mønter som betalingsmiddel. De fik dem i uhyre mængder som Danegæld, betaling for at undlade plyndring. Alligevel blev sølvet længe derefter vejet, når det blev anvendt i handelsøjemed. For at opnå den rette vægt, klippede man sølvet i stykker. Det skete også med mønterne, som derfor ofte forekommer halve, kvarte eller i endnu mindre stykker. Efter Svend Tveskægs indtagelse af England begyndte danske konger at slå egne mønter. De blev fremstillet af engelske møntmestre, og de havde den engelske konge Ethelreds mønter som forbillede. Den første konge, der lod slå mønt i Aalborg, var Knud den Stores søn Hardeknud, og byens første møntmester var englænder fra Lindcoln, som hed Lefvine. Han afløstes senere af sit bysbarn Alfric. Da Hardeknud regerede fra 1035 til 1042, er alle hans Aalborgmønter slået i dette korte tidsrum. Produktionen må have været betydelig, da hans mønter kendes fra 19 forskellige fund, hvis spredning med al tydelighed vidner om, at Aalborg på dette tidspunkt var en ikke ringe handelsby. Mønterne er foruden i Danmark fundet i Tyskland, Polen, Sverige og på Gotland. Fra de tre følgende konger kendes foreløbig ingen Aalborgmønter, men chancen for, at de dukker op en skønne dag er absolut til stede. Knud den Hellige lod slå mønter her i byen. Indtil 1922 kendte man kun en eneste. Nu ved vi, at han i sin korte regeringstid benyttede hele tre måske fire møntmestre i Aalborg. Deres navne var Sebiern, Godwine, Vorm og Orm. De to sidste kan være forskellige stavemåder af samme navn. Kongen er på sine Aalborg-mønter afbildet med en krone magen til den Herodes bærer på relieffet på Vor Frue kirke. Knuds mønter indeholdt kun en ringe mængde sølv, hvilket blev årsagen til det nordjyske oprør, thi da bøderne for det aflyste Englandstogt skulle inddrives, ville kongen kun tage sine egne mønter til en trediedel af den værdi, han havde udgivet dem for. Oprøret bredte sig som bekendt til det øvrige land og endte med kongens drab i Odense. I 1928 blev der gjort et møntfund på Bornholm. Deri var en mønt slået for Erik Ejegod af mester Edgar. Den er foreløbig eneste vidnesbyrd om denne konges virksomhed i Aalborg. Under prinsekrigen mellem Svend, Knud og Valdemar i 1100-tallet blev der slået store mængder af helt elendige mønter. Ikke alene var deres sølvindhold på det nærmeste lig nul, men de var kun præget på den ene side. Sådanne mønter kaldes brakteater. Mange af dem er slået i Aalborg. En enkelt har en primitiv fremstilling af byens borg. Også Erik Glipping, Erik Menved og Christoffer den anden lavede sådanne mønter i stort tal, og de var om muligt endnu ringere. En del al dem er utvivlsomt slået i Aalborg. Det gælder efter al sandsynlighed dem, der er præget med et eller flere store a'er. Da Valdemar Atterdag begyndte sit genrejsningsarbejde i Danmark, kunne han de første to år kun herske over Nordjylland med Åalborg som hovedstad. Kun i hans allerførste regeringstid lod han slå mønt. Senere klarede han sig altid med udenlandske mønter. Det er derfor sandsynligt, at hans mønter for størstedelens vedkommende er slået i Aalborg. Derefter skal vi helt frem til kong Hans, før der atter kendes Aalborg-mønter. Denne konge havde jo også på anden måde tilknytning til Aalborg. Han var således født på det gamle slot, og endte på mystisk vis sine dage her i byen. Hans møntmester hed Hans Dringenberg og var formodentlig tysker. Da han nævnes både i 1492, 1501 og 1525, er det givet, at han også har arbejdet for Christian den Anden og Frederik den Første, men medens udmøntningen under Kong Hans var ret betydelig kendes der foreløbig ingen sikre Aalborgmønter fra Christian den Andens regeringstid. Muligvis er dog nogle af de krigsmønter, denne konge lod fremstille, slået i Åalborg De var yderst primitive og kaldtes klippinge, fordi de var firkantede og klippet ud af en metalstrimmel, men kun forsynet med stempel på den ene side. De var altså lavet på samme måde som den klipping, der følger med denne beretning. Frederik den Første var den sidste konge, der lod slå mønt i Aalborg. Foruden Hans Dringenberg benyttede han en møntmester, der hed Jørgen Drenck. Til alle tider har der været mennesker, som faldt for fristelsen til at efterlave mønter eller forfalske dem, skønt næppe nogen anden forbrydelse blev straffet strengere og mere raffineret. En tysk møntmester, der for egen regning forringede mønten, blev således kogt levende i olie, mens den samme forseelse skaffede Knud den Hellige en helgenkrone. (fra: Mønt-Avisen 3,1978 side 16)
------------------------------------------------------------------------------
(the end)
